Spring til indhold

Fra opgave til underskrevet servicerapport – uden papir og uden dobbeltarbejde

Wartung er bygget til servicevirksomheder, der holder trucks, stablere og andet materiel kørende. Servicechefen planlægger, montøren dokumenterer på telefonen hos kunden, og kunden får rapporten som PDF med jeres logo, før montøren er kørt.

WartungUdviklet i Danmark
Til
Service og reparation af truck og materiel
Brugere
Servicechefer og montører
Bruges på
Telefon, tablet og computer
Rapport
PDF med jeres logo og kundens underskrift
Tid
Dansk tid, danske helligdage, kvarterer
Prøveperiode
30 dage – vi sætter det op sammen med jer

Sådan går en opgave

Fem trin, som montører og servicechefer kender i forvejen – bare uden papirblokken.

  1. Opgaven planlægges

    Servicechefen giver opgaven en dag og en eller flere montører – eller lægger den i den fælles pulje, hvor montørerne kan anmode om den. Wartung siger til ved dobbeltbooking, fravær og helligdage.

  2. Montøren åbner Min dag

    Dagens opgaver med adresse, kontaktperson, maskine og interne noter. Ét tryk på Start opgave, og rapporten er oprettet med kunde, maskine og starttid.

  3. Arbejdet skrives ind

    Besøg med start og slut, timer der regner sig selv ud, reservedele med varenummer, kørsel, timetæller og billeder direkte fra kameraet. Tager opgaven flere besøg, kommer de alle med.

  4. Kunden skriver under

    Med fingeren på skærmen. Derefter er rapporten låst, så den ikke kan ændres bagefter.

  5. Rapporten sendes

    Som PDF med jeres logo og firmaoplysninger – med kopi til servicechefen. Kræver noget opfølgning, bliver der selv oprettet en ny opgave.

To roller, hver sit værktøj

Servicechefen

  • Overblik over dagens opgaver, kladder og rapporter, der kræver opfølgning
  • Kalender pr. montør med uge og måned – træk opgaverne på plads
  • Fælles pulje, hvor montørerne anmoder om opgaver, og du godkender
  • Fravær, ferie og den enkeltes arbejdsuge med danske helligdage
  • Kunder oprettes med CVR-opslag, maskiner under den enkelte kunde
  • Godkend eller afvis montørens rettelser til kunder og maskiner
  • Opret selv servicechefer og montører
  • Vælg rapportens felter, timepris, kørselstakst og e-mailtekst

Montøren

  • Min dag på telefonen – med kort til adressen og ring op til kontakten
  • Start opgave, og rapporten er klar til at blive udfyldt
  • Billeder fra kameraet og kundens underskrift på skærmen
  • Se kollegernes opgaver og anmod om opgaver fra puljen
  • Opret maskiner hos kunden og foreslå rettelser
  • Ret i en kollegas rapport – begge navne kommer på rapporten
  • Kunne ikke nås? Send opgaven tilbage med en kort begrundelse
  • Anmod om ferie og fri

Hvilke dele I får adgang til, afhænger af det abonnement, I vælger. Det gennemgår vi sammen.

Det er jeres værktøj – med jeres navn på

Login-siden, topbjælken, e-mails og PDF-rapporten bærer jeres logo. Har I ikke lagt et logo ind endnu, laver Wartung et mærke ud af firmanavnet.

Montøren ser kun det, der hører til jobbet. Ingen kontrolpaneler, ingen reklamer, ingen menuer, der ikke bruges. Han logger ind én gang på telefonen og forbliver logget ind.

Dokumentation, der holder

En servicerapport er dokumentation for kunden og for jer. Derfor er reglerne lagt i systemet – ikke kun i knapperne.

  • Låst efter underskrift. Når kunden har skrevet under, kan indholdet ikke ændres. Underskrifter kan ikke overskrives.
  • Montøren kan ikke slette dokumentation. Kun egne kladder uden underskrift. Afsluttede rapporter er servicechefens.
  • Rettelser skal godkendes. Montørens ændringer af kunder og maskiner ligger som forslag, til servicechefen har set dem.
  • Jeres data er jeres. Hver virksomhed ser kun egne kunder, maskiner og rapporter. Billeder ligger i en beskyttet mappe.
  • Beskyttet login. Efter for mange forkerte forsøg lukkes der i et kvarter. En fjernet medarbejder kommer ikke ind igen.
  • Intet går tabt. Maskiner med historik slettes ikke, og en bruger, der stopper, står stadig på sine gamle rapporter.

På vej

Wartung udvikles videre sammen med de virksomheder, der bruger det. Det her er det næste.

Kundekort
Hovedadresse, lokationer og afdelinger med hver sin kontaktperson.
Maskinens stamkort
Alt fra typeskiltet, batteri og udstyr, billeder, vigtige noter til montøren og hele maskinens historik.
Lovpligtigt hovedeftersyn
Tjekliste med A, B og C pr. punkt, på én A4-side – og en opgave, der selv oprettes før næste eftersyn.
Wartung på hjemmeskærmen
Installér værktøjet som en app på montørens telefon.
Aflæsning af typeskilte
Fotografér skiltet, og felterne udfyldes til kontrol.
Fakturakladde
Timer, kørsel og reservedele fra rapporten samlet til fakturering – senere også direkte til jeres økonomisystem.
Kundeportal
Jeres kunder ser egne maskiner, rapporter og eftersyn online.

Se Wartung med jeres egne opgaver

Vi viser jer værktøjet, opretter jeres virksomhed og den første servicechef. Derefter har I 30 dage til at prøve det af i hverdagen – med jeres egne kunder og montører.